Farmor og Farfar..

Min farmor og farfar har altid været en kæmpe del af mit liv!

Min farmor er min gudmor - Og da jeg var lille, var de mine reserveforældre. 
Jeg var rigtig meget hjemme hos dem, da mine forældre blev skilt mens jeg var lille. Jeg blev boende hos min far, der ved siden af en lille hyperaktiv, meget snaksaglig pige også havde gang i sit firma. 
Så derfor brugte jeg rigtig meget tid hos Farmor og Farfar. 

Min farfar var en rigtig Arbejder! Han var rød, arbejdede som møbelpolstre og havde sit eget værksted hjemme, hvor han selvfølgelig også lavede møbler. Jeg kan huske hvordan der duftede af stof, træ, metal, øl og farfar på hans værksted - Bare tanken får mig til at smile. :)
Min farmor var syerske, men var stoppet med at arbejde. Hun dufter af Nivea, som en farmor skal og er en gudesmuk dame! :) Min far siger tit at jeg er lige så tosset som hende - Det tager jeg nu mest som et kompliment. Hun er nemlig pisse sej!!

Min farfar og jeg havde vores egen verden - Han var min bedste ven! Han havde sat en ekstra saddel på hans cykel, Helt oppe ved styret - Det var min plads. :) 
Vi legede "krokodille" (en leg som kun han og jeg kender) i kælderen, han fortalte røverhistorier som ingen andre kunne, viste mig stolt frem til alle og enhver og vi havde hemmeligheder over i værkstedet, som farmor ikke kendte til.

Min farmor var lidt som en ekstra mor for mig. Hun lavede mine livretter, sørgede for mit tøj, forkælede mig, tog mig på ture rundt i Danmark, spillede spil med mig og syede tøj til mine Barbie'er med mig. 
Hun har troligt taget med til svømning og sad og ventede mens jeg plaskede rundt, cyklet med mig til gymnastik, fodbold, håndbold.. you name it. Og så er hun bare altid på min side, ALTID!!
- Jeg er jo ikke Lille Nønne for ingen ting. 

De havde det smukkeste sommerhus, hvor jeg tilbragte så mange af min somre som muligt. 
Jeg kan stadig dufte grantræerne og det nyslået græs.. Og smage de jordbær og ærter, de havde plantet.. Som jeg Altid spiste mig mæt i! 
Vi cyklede byen rundt - Eller jeg sad ofte bare på sadlen på farfars cykel, eller i cykeltrailer og spiste is; Ja, jeg var en forkælet lille prinsesse! 
Vi var på stranden, spillede mini golf, legede i haven og jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden min farmor og farfar!

I 1995 bliver min farfar meget tragisk og dramatisk kørt over af et tog..
.. Jeg troede aldrig at mit liv skulle blive godt igen! Min bedste ven var død - Og hvad nu med farmor?
Faktisk er jeg nok aldrig kommet over hans død sådan rigtigt. Jeg vil stadig ikke gå over togskinderne på stedet det skete - og længe efter ville jeg slet ikke ind i et tog - Det vil jeg egentlig stadig helst ikke. Jeg tager helst bybussen og lader andre om metroen. Dertil kommer, at jeg har haft mange mareridt om det - Og i det hele taget rigtig mange drømme om ham. 
Jeg har et traume over for sangen; Puff, den magiske drage - der på alle måder minder om den magiske verden jeg havde med min farfar. Jeg kunne tude og tude over teksten; Og den rører mig stadig dybt!

Efter hans død, besluttede politiet at kalde det selvmord; Selvom vi er en del der nægter at tro på det. Men det har selvfølgelig skånet den stakkels togchauffør der kørte ham ned.. 
Dog har det efterladt et tomrum, hos mig især. Jeg vil gerne stille spørgsmål og forholde mig til fakta - Og har derfor brugt mange år og mange spørgsmål på at få det hele til at hænge sammen!

Min farmor var nok den der tog det pænest. Hun flyttede væk, i et mindre hus og fik en ny hverdag på benene. Jeg kom dog stadig troligt og besøgte hende hver eneste uge, selvom det betød lidt af en rejse og meget tidligt op næste morgen for at nå i skole.. Men når man står op til tøj der er varmet i tørretromleren, ostemadder eller risengrød, få redt hår mens der er tændt for morgen-tegnefilm, så er det bare det hele værd. <3
- Og så fik jeg oven i købet det nye Anders And blad med hver morgen til turen hjem. :)
Hun er en stjerne uden lige.. 

Nu er min farmor så begyndt at blive lidt gammel og tosset. Det er selvfølgelig en naturlig ting, men jeg har lyst til at græde når jeg oplever det. Hun er min sidste bedsteforælder - Og hun er mit idol, mit livslys - Så jeg har rigtig svært ved at acceptere at hun bliver ældre. Det betyder at hun en dag skal dø og den tanke kan jeg  SLET SLET IKKE acceptere!! 
- Hvis bare jeg kunne skrue tiden 20 år tilbage, bare EN dag og nyde min farmor og farfar og sommerhuset. Jeg ville fortælle mig selv at det hér, det er Lykke og Kærlighed! Den reneste og fineste slags man kan finde!! 
Men såvel som hun acceptere at jeg er voksen (Eller, jeg hedder nu stadig Lille Nønne og hun siger stadig: "Hvad pynter ikke en rose" når hun ser mig), så må jeg vel også acceptere at det ikke er hendes pligt at tage sig af mig mere.

- Og de har vist også haft rigeligt ballade med mig. Jeg har sat mit hoved fast i mellem træmmerne på deres trappegelænder og faldet igennem et vindue på størrelse med en væg i deres sommerhus, for blot at nævne lidt.. 

Selvom det snart er 18 år siden min farfar døde, huske jeg dagen som var det igår!
Jeg kan slet ikke begribe hvordan min farmor har haft styrken til at leve så længe uden hendes Soulmate, hendes livsledsager, hendes klippe, hendes kærlighed. 
Jeg nærer så dyb respekt for hende, at jeg ikke kan beskrive det med ord!!

Det er to mennesker, der har betydet ufatteligt meget i mit liv og været med til at skabe de værdier jeg har og den person jeg er.. Den første bliver revet ud af mit liv på et splitsekund - Og den anden ser jeg langsomt forsvinde.. Og jeg kan intet gøre ved det! 
- Jo, jeg kan få det bedste ud af de sidste år.. 
Og så kan jeg øve mig i at acceptere at de har levet deres liv og give dem fred! 

Heldigvis har jeg så mange ting i mit liv, der minder  mig og dem og gør dem udødelige.. 
Min farfar lignede Poul Reichardt; Så tro mig jeg er en Sucker for Morten Korch film. ;) 
Alle hans særheder hænger ved i min far, min farbror og i mig..
Min farmor har været rigtig god til at lave fotoalbums, som jeg elsker at kigge i.. Jeg har et mennesker, der uden han ved det, gør mig tryg med min farmors kære sætning; "Hvad pynter ikke en rose"..
Og jeg selv har åbenbart arvet en masse af hendes personlige træk - Hvor heldig er jeg lige? :)

Så uanset hvor voksen jeg bliver, Vil jeg altid være farmor og farfars Lille Nønne.. <3