Cancer?

I februar 2012 ramlede jeg ind i et meget underligt og hektisk sygdomsforløb. 

For at starte fra begyndelsen, blev jeg sygemeldt med stress symptomer.. 

(Jeg starter et forløb med en dygtig coach, der hjælper mig rigtig meget, samt en PISSE DYGTIG zoneterapeut, der forstår kroppen og dens sammenhæng på en måde, som ingen af lægerne har gjort!  Af hjertet TAK for jeres hjælp!!)

- Men jeg havde også en del andre symptomer, der blev ved at ved med at være der.

Heldigvis er jeg så heldig at have en god og grundig læge, så hun fik taget en masse blodprøver på mig og sendte mig rundt til alle de specialister hun på nogen måde

kunne forbinde med mine symptomer, her iblandt en øre-næse-hals specialist der kiggede lidt på mig; Fandt en knude i min hals og sagde:

"Det er muligvis ingenting eller muligvis lymfecancer, så det skal du lige på hospitalet og få kigget på!"

Undskyld hvad?? Er det muligvis cancer?! Mine tanker begynder at sejle.. Det kan da ikke passe?

Jeg spiser virkelig sundt, lever et meget aktivt liv med masser af træning og jeg ryger ikke og drikker sjældent. 

Jeg går tilbage til min egen læge med denne besked, der på baggrund af dette og mine blodprøver der blandt andet viser uforklarlige lave levertal og manglende D-vitaminer, sætter et større forløb igang.

Jeg starter på Amager Hospital, som jeg faktisk synes er et ret behageligt hospital, hvor jeg helt uvidende bliver udsat for det mest ydmygende jeg har prøvet i mit liv. 

Igen gennemgår jeg en masse undersøgeler - Blandt andet 'Hjemme Fæces test'! .. Jep, det er så klamt som det lyder. 

"Skid i denne papkasse, saml lidt afføring op med den her ske og put det ned i det her rør - luk det godt og send det med posten til os.. fire dage i træk"! OMG - Aldrig har jeg været så ydmyget som første gang jeg stod og gravede i min egen lort, for derefter at spankulere ned af Amagerbrogade med min KÆMPE STORE kuvert der skulles postes!! 

1000 tanker fløj gennem hovedet.. Hvad nu hvis jeg tabte kuverten og den pludselig gik op og der væltede lorteprøver ud? Og jeg var sikker på at alle kunne se at der var afføring i min hånd. Ha ha.. dumt, I know :)

Well, jeg overlever - og møder endelig en lymfelæge på Amager hospital, der bekræfter knuden og de uforklarlige blodprøver og jeg bliver derfor henvist til hæmatologisk afdeling på Rigshopitalet. 

- Dette er afdelingen for folk med blodsygdomme (LÆS: cancer).

Jeg møder igen en meget grundig læge, der henstiller mig til CT og MR scanninger - Og samtidig til deres gynækologiske afdeling da jeg oven i det hele heller ikke havde fået min menstruation i 1 års tid. 

Jeg får en fin folder, det hele lyder meget nemt og uskyldigt og møder op, med min far under armen på dagen for de her scanninger - Og hvis jeg ikke følte mig syg, Så blev jeg det!!

Jeg skulle ligge i en seng - med en nål i armen, under en dyne uden at snakke eller bevæge mig, mens jeg fik sprøjtet væske ind gennem nålen og skulle drikke noget gennemlysningsvæske, hvor de ellers havde pimpet min "drink" op i et flot stort papbæger med sugerør i bedste Mc Donalds stil.. Derefter kom jeg dog ind i en kæmpe scanner, der mest af alt mindede om en rumraket - Wow!

Jeg bruger et helt forår, sommer og efterår på de her forløb og med at gå i en uvished om jeg har cancer - Og det må være noget nær det hårdeste jeg har prøvet!

De finder heldigvis ud af, at der ikke er udbredt cancer i min krop - Hvilket tager mig meget lang tid at forstå.. Blandt andet fordi, de havde skrevet forkert i min journal; Og gav mig svaret: "Der er ingen cancer i din højre skulder!"

- Nej, det havde jeg sku da heller ikke forestillet mig, da det er halsen den er gal med???? 

Jeg måtte ringe mange gange til Rigshospitalet og læse rigtig meget information på nettet, før jeg kunne forstå at de ville have set hvis der var noget unormalt nogensteder i min krop under scanningerne. 

..I mellemtiden er jeg hos gynækologen på Riget, der fortæller mig at jeg har PCO. Beskeden jeg får er, at; Jeg laver ikke selv ægløsning, så det bliver nok meget svært for mig at blive gravid!

Men det er altså forklaringen på en del af de symptomer jeg har haft.

Her begynder jeg lidt at tænke at nu stopper legen fandeme.. Stress, Cancer, PCO - Hvad bliver det næste??

I forhold til halsen, bliver sendt videre til en hals specialist på Riget. Her får jeg taget vævsprøver med VERDENS STØRSTE SPRØJTE. Jeg lyver ikke, når jeg siger at han stikker en noget nær en 30cm lang nål ind i knuden og begynder at prøve at suge/pumpe væv ud.. Av!

Her mener de, at det er en spytkirtel med en sten i og jeg bliver henvist til sygehus nr 3, Hillerød.. Her må vi være henne omkring oktober. 

- Og her møder jeg endelig lidt forløsning! En fantastisk læge der siger til mig; "Jeg kan fandeme godt forstå, hvis du har haft et lorte år!! Gået rundt i uvisheden med cancer!! Det må være som at se sit eget liv gå i stå!! Det ville jeg også havde været slået helt ud af!"

Jeg stortuder ham op i ansigtet, fordi jeg er så glad for at der endelig er nogen i det her sygehusvæsen der forstår at de beskeder, man giver patienter, rent faktisk har en påvirkning - At mit år på alle måder, har været påvirket af den her uvished om hvad jeg fejler.. og hvad der skulle ske!

Han fortæller mig, at med et mindre indgreb kan de tage den ud og grundet alt det jeg har været igennem - og sikkert mine tårer - vil de gøre alt for at få en tid til mig inden året er omme. 

Og rigtig nok; d. 21. november får jeg opereret den ud!! 

Jeg er fysisk nok ikke meget mere end 1 gr lettere.. Men psykisk?! Det føles som et bjerg, der er taget af mine skuldre!

Og selve operationen og narkosen, Thumbs up!! Det gik forrygende, alle læger var søde og jeg var ret tosset med narkosen og medicinen; Hold op man sov godt!! ;)

Jeg sidder nu i januar måned og har netop været til opfølgning på riget med min PCO - Og har fået afvide at mine hormontal og blodprøver på nuværende tidspunkt er normale nu og jeg selv burde kunne blive gravid, hvis jeg lever et sundt liv og passer på mig selv!! 

-Jeg ved egentlig ikke om jeg skal grine eller græde! 

Jeg tror på at jeg er blevet udsat alt det her, fordi jeg er stærk nok til at klare det - Hellere mig end en person, der ikke ville kunne!!

Jeg er så pisse taknemmelig for at starte 2013 uden stress, uden cancer eller ventende operationer og tilsyneladende uden PCO symptomer.

Uanset hvor ubehageligt, tarveligt og uretfærdigt jeg synes 2012 har været, ville jeg ikke være foruden det.

De mennesker jeg har mødt gennem forløbet - De timer jeg bare lå i en hospitals seng uden at måtte tale eller bevæge mig og bare lyttede til alle de ting min elskede far havde på hjerte - De sindsyge, specielle oplevelser og undersøgelser jeg har oplevet - Den viden jeg har fået - Den støtte jeg har oplevet fra mine skønne venner/vinderinder og familie - Og alt den STYRKE jeg har fået; Det kan ikke byttes for noget i verden!!

TAK til alle de grundige læger jeg har mødt på min vej - Tak for at tage det hele seriøst og udelukke Alle tænkelige sygdomme! 

Jeg vil rigtig gerne takke min far for at være ved min side gennem alle de kedelige undersøgelser.. som vi dog fik vendt til sjove oplevelser! 

For at være der fysisk og psykisk, gøre tingene lidt sjovere med yoghurt og autocamper, for at give mig ro i sjælen og støtte mig i ALT der måtte ske i mit liv ( OG tro mig, det er IKKE så lidt!!) 

Jeg har aldrig mødt en mand med din styrke, din hengivenhed og din evne til at få mig til at føle at selv hvis jeg havde kræft og aldrig kunne give dig et barnebarn; Så var jeg stadig lige så pisse fantastisk i dine øjne! 

TAK for at være den bedste far og den bedste ven en datter kunne ønske sig!

TAK til min skønne Papmor, der Altid går ind i mine kampe som var det hendes egne - Og insisterer på at jeg skal til Zoneterapeut. ;)

Og TAK til min farfar, for at være min skytsengel gennem alt det her!! 

Du har været i mine drømme gennem hele forløbet og jeg er sikker på at det var for at fortælle mig at jeg ikke var alene <3

- Nu vil jeg gå ud og leve resten af mit liv en masse oplevelser rigere, fyldt op med taknemmelighed over mit helbred og mine nærmeste - Fuldstændig fyldt op med kærlighed.. Også til livet! 

Watch out World.... I'm baaack!!!