Hukommelse er ikke altid billeder..

Jeg har altid været en af de der slags mennesker, der føler mere end jeg tænker!

Så for mig er hukommelse mere mavefornemmelser, minder om dufte, smage og lyde og indtryk..
- Eller, det er ihvertfald det første lag af min hukommelse. Det er førstehåndsindtrykket og det er ofte det jeg hiver frem, når jeg skal huske! Jeg har også en rimelig fotografisk hukommelse, når det kommer til at finde vej eller huske tal og tekster og sådan.


Jeg husker mennesker på den følelse de gav mig i kroppen, Jeg husker steder på hvordan de duftede og jeg husker situationer ved at tænke på den mavefornemmelse de gav mig.

Hvis jeg møder et nyt mennesker, der på en eller anden måde rører mig dybt - og især hvis jeg bliver forelsket eller betaget - kan jeg ikke huske vedkommende på deres udseende. Jeg kan huske deres duft, lyden af deres stemme, deres påklædning, alle de ord de sagde, jeg kan huske hvordan det føltes når de kiggede på mig og jeg kan mærke varmen fra deres hånd, der hvor de har rørt mig.. Men jeg kan ikke beskrive deres ansigt, før jeg har set dem igen.

Jeg kan også huske nye mennesker, for det modsatte; nemlig et dårligt førstehåndsindtryk. Jeg husker dem for at 'tricke' en mistillid og en afstand og denne mavefornemmelse holder stort set altid stik! Jeg er dog ikke et menneske, der dømmer - Så ofte vil jeg lade tvivlen komme folk tilgode; men tager ofte mig selv i at sige: "Hvis du nu bare havde fulgt din mavefornemmelse.."

Jeg kan også huske folk, på en sætning de plejer at sige eller mad eller drikke, de plejer at spise - Og det betyder at synet eller smagen af nogle fødevarer, kan kalde en fuldstændig vanvittig hukommelse frem hos mig, Det samme gør sig gældende for udtryk, sætninger og humor. Alt efter mindet om personen, kan det betyde at jeg bliver overlykkelig og overgearet eller jeg kan blive virkelig ked af det og kan mærke skuffelsen ramme som en bølge, der slår mig omkuld.

Hvis jeg er et nyt sted, især på ferie, husker jeg lydene, indtrykkende og duftene. Jeg husker mavefornemmelsen, når man vågner første dag i hotellets seng, fuld af forventning, oplevelserne og jeg husker smagen af det mad jeg spiste. Uden egentlig at kunne huske præcis hvordan der så ud, kan jeg alligevel drømme mig tilbage. Det betyder at ferier, der ligger rigtig mange år tilbage, ligger printet ind i min hukommelse..
Dyr har altid gjort mig glad, så lyden af fårekyllinger en varm sommernat er noget af det bedste ferieminde jeg har. En anden barndomsferie husker jeg særligt for en frø, jeg fandt i hotellets pool en aften; Det var midt i aftensmaden og midt i hotellets aftenunderholdning; Frøen har gjort større indtryk på mig, end den tarvelige spaghetti bolognese og det fjollede show.

Det at føle så meget, betyder også at musik er en vigtig del af min hverdag.
Jeg hører musik hver evig eneste dag - Og jeg gør det fordi, det giver mig indtryk, input, energi og følelser. Nogle sange kan fremkalde hjertesorger, andre kan fremkalde energi og glæde mens andre kan fremkalde smukke minder eller inspirere til handlinger.
Især det her med minder, er en af grundende til at musik betyder SÅ meget for mig..
Noget musik kan bringe mig tilbage til min barndom, til de aftener hvor min far og jeg sad i vores grimme papegøjefarvede møbler og hyggede os med musik. Det varmer! <3
Andet musik kan gøre mig helt ekstatisk; Jeg bliver så fyldt med energi at selvom jeg er alene i min stue, er jeg nødt til hoppe og danse rundt, Mens andre sange kan bringe mindet om hjertesorger frem - Og nogle sange, som egentlig er mine yndlings, kan jeg ikke lytte til, fordi det gør for ondt..

Uden tvivl er jeg et meget følsomt og nærværende menneske, hvilket nok kommer bag på mange.. For jeg også oplevet en masse ting, der gør at jeg kan fremstå kold. Jeg har ingen facade eller falsk opførsel; Mit liv har gjort mig til en selvsikker og frembrusende kvinde..
Men det betyder ikke, at alt jeg oplever og alle jeg møder, ikke gør indtryk på mig. Tværtimod; Jeg FØLER alt jeg oplever dybt inden i! Det er på mange måder en stærk form for hukommelse og det gør mig både stærk og sårbar!
Jeg er 110% tilstede når jeg er sammen med folk - Jeg kan dog nogengange føle så meget, at jeg glemmer at lytte.
Jeg er også 110% tilstede når jeg oplever nye ting og nye steder! Jeg tror at mange kunne lære lidt af, at en oplevelse ikke nødvendigvis er 'selve oplevelsen', men det er følelsen, indtrykkende og de smil man ser hos folk man holder af!

Jeg elsker at jeg lukke øjnene og være tilbage på et bestemt sted eller fornemme en speciel person. Det giver mig en helt unik mulighed,  for at få alle oplevelser tilbage - De gode stunder der giver et kæmpe smil på læben.. Men også de dårlige, der kan slå alt luften ud af mig!

    Persiguiendo sueños y mariposas 

En lille bitte smule OCD..?!

Det er efterhånden begyndt at gå op for mig, at jeg har en smule OCD. Det er ikke noget, der på nogen måde påvirker min hverdag negativt - Faktisk tror jeg nærmere, at min hverdag påvirker min OCD. Med det mener jeg, at hvis min hverdag er rolig og jeg har styr på alt der sker, lægger jeg som sådan ikke mærke til det. Men når der sker en masse og min hverdag er lidt usikker, så er jeg ret slem..

Det er virkelig gået op for mig idag, Fordi jeg er løbet tør for håndsprit og derfor vasker hænder hele tiden.. PANIK! :)

- Jeg har udsigt til en fremtid, hvor jeg faktisk ikke helt har styr på hvad der skal ske. For en måned siden, troede jeg at jeg havde en mand der holdt af mig, at jeg skulle bo i min lejlighed og arbejde i min egen virksomhed.. Men virkeligheden er nu den, at jeg er single, Jeg har lige sat min lejlighed til salg og så leder jeg efter ny bolig og en fast ansættelse.. 

Det betyder virkelig, at jeg får et ekstremt behov, for at kontrollere de ting jeg kan!

Min OCD viser sig altså ved, at jeg spritter mine hænder rigtig meget af, Jeg farveopdeler og tæller min mad (der skal jo være lige mange broccoli stykker og bønner.. ha ha), Jeg får rengøringsflip på specifikke områder/krummer/nullermænd, Jeg gør nogle ting flere gange, for at være sikker, tror jeg.. Et eksempel kan være, at når jeg sletter ram på min mobil, gør jeg det 3 gange i træk - Eller jeg tjekker 3 gange om vandet er koldt, inden jeg fylder mit glas! 

For mig er ingen af tingene et problem - Og det er heller ikke noget jeg selv har set som underligt. Det der med at farveopdele min mad, har jeg gjort så længe jeg kan huske. Da jeg var lille og fik slik, delte jeg det op i farver/smag og lagde det i rækkefølge med ligemange af hver.. Jeg talte dem også; Jeg kan især huske de små rør med M&M's minis. Der skulle være 100 i; Og det var der aldrig! 

Jeg gør der stadig - Hvis min mad har farver, skal der være lige mange af hver farve og jeg lægger dem i rækkefølge og spiser dem i den rækkefølge - Som med peberfrugterne her: 

Egentlig kan jeg ikke forstå, hvis I andre ikke gør det??!!

Jeg er egentlig først blevet opmærksom på det, efter jeg er blevet ældre og folk er begyndt at kommentere på det. Jeg har en veninde der griner af mig, fordi jeg ALTID spritter bordet af lige efter vi har spist - Eller endnu værre, Jeg gør rent på stuebordet IMENS vi sidder med snacks, fordi der er nogle krummer der ødelægger min koncentration! 

Som sagt, Ingen af de sjove vaner jeg har, er generende for min hverdag. Jeg tager dog nogengange mig i selv og kan ikke andet end at grine lidt af mig selv.. 

Jeg ved ikke hvordan man laver om de vaner - Og jeg er egentlig også ligeglad.. ;) 

Dust yourself off and try again..

Vi har nok alle prøvet et nederlag; Dér er vi alle meget ens - Forskellen er hvordan vi tackler modstanden!

Jeg er, som så mange andre, blevet såret. Jeg har givet min tillid til et andet mennesker, der valgte at misbruge den på det groveste. Jeg følte mig til grin, misbrugt og virkelig naiv og fuldstændig uforstående over for situationen.

Men bedst som jeg dvalede i nedturen og fortalte mig selv at jeg ikke skal lukke folk ind, fandt jeg mig selv i en situation hvor jeg skulle tage et valg; 

Enten kan jeg lade et andet menneskes dårlige behandling påvirke min fremtidige indstilling til nye mennsker..

Eller; Jeg kan rejse mig op, børste støvet af og prøve igen - Og det var lige præcis hvad jeg valgte at gøre! 

Uden tvivl var det noget af at sats og en chance at tage, men jeg besluttede at fordi et menneske har gjort mig ondt, må jeg ikke tage de dårlige oplevelser med videre.. Man skal brænde nallerne og såres før man lærer at sætte pris på guld! 

At tage den chance betød at jeg fik en helt fantastisk oplevelse af et ærligt og nærværende menneske, med rigtig mange skønne værdier at byde på. Et menneske, som viste sig at være lige præcis dét jeg havde brug for at møde, selvom det på alle måder var det jeg havde forventet mindst! :)

Det betød at jeg genfandt min positive indstilling til tingene, at jeg huskede at alt sker for en årsag og at enhvert menneske jeg møder på min vej, om de vil mig det bedste eller værste, er med til at gøre mig til det menneske jeg er idag! <3

Min pointe er derfor, at man skal huske at tackle de udfordringer og nederlag vi møder, med samme indstilling til livet som vi havde, inden vi blev såret. Dét glade væsen vi var, inden vi mødte modstand, er stadig derinde og venter bare på at komme ud og møde livet - Og den bedste hævn, er at leve endnu bedre, endnu stærkere uden de negative mennesker i dit liv..