Sidevisninger i alt

mandag den 8. april 2013

Hej Buddha og lykke!

De seneste år, er jeg begyndt at leve mere og mere buddhistisk - Og det handler jo i bund og grund om at tage ansvar for sit eget liv og selv finde ens lykke. At omgive sig med situationer og mennesker, der gør en glad, i stedet for at gøre hvad alle andre forventer af en.



Når jeg er i tvivl om noget, spørger jeg mig selv: Vil det gøre mig lykkelig?
Hvis svaret ikke er ja, giver jeg slip!!
Og jeg tror ikke man kan blive lykkelig før man lærer at giver slip; Før man lærer at man ikke ejer andet end sig selv.. Man kan jo også kun miste noget, man prøver at eje!! 
Jeg ejer ikke mine veninder eller venner, en kollega eller chef, en tilfældig forbipasserende, en kæreste, min familie; Så jeg lader dem handle som de vil - Og kan jeg ikke acceptere dem eller deres handlinger, giver jeg slip! 


For mig har det været en utrolig lettelse - Jeg har bestemt aldrig været gladere!!
Jeg følger mit hjerte og lever meget fra dag til dag. Jeg har accepteret, at det eneste jeg kan styre, er mine egne handlinger og jeg prøver derfor også på, at ikke lade andres handlinger påvirke mig.
Især det med andre mennesker, er et element der fylder rigtig meget i mange andres bevidsthed og er ofte grunden til at folk ikke er lykkelige eller spekulerer for meget.
Man kan ikke forvente at andre gør som man vil eller at alle handler i god tro. Du kan heller ikke forvente en forklaring på alt eller forvente at folk forstår dig.
- Men du kan tage den beslutning, at lade det ligge og lade dem leve deres liv, hvis det ikke bidrager med noget positivt til dit liv!!

Jeg ville somme tider ønske at mine omgivelser, kunne opleve hvor befriende det er at være ærlig overfor sig selv.

Jeg er rigtig god til at afslutte en forbindelse til et andet menneske uden at hænge fast; Når jeg først har fundet ud af at vedkommende ikke bidrager med noget positivt, er jeg ret afklaret med at vedkommende ikke skal være i mit liv mere. Jeg analyserer ikke situationen længe efter eller forventer en afklaring fra vedkommende.
Jeg er også ret bevidst om, at min oplevelse af et andet menneske, udelukkende bør være sammenfattet af mine egne erfaringer; At jeg ikke skal lade andres negativitet påvirke min mening, at jeg heller ikke kan lade andres menneskers opførsel påvirke min opførsel - Og at andre ikke får lov at ødelægge mit billede eller min opfattelse af et menneske eller en oplevelse! 



Det giver dog også nogle komplikationer; Det er bestemt ikke alle, der ikke forstår at jeg ikke svarer på sms'er, opkald eller mails med det samme, Ikke alle forstår at jeg ikke stadig rejser land og rige rundt til alle de invitationer jeg får og at jeg ofte først beslutter mig i sidste øjeblik.
- Det er jo ikke fordi jeg ikke gerne vil det hele, Det vil jeg gerne! Det er IKKE noget personligt og folk skal ikke føle at jeg fravælger DEM. Det gør jeg ikke; Jeg vælger bare at gøre mig selv glad!



Der hvor jeg også synes det er lidt svært, er i forhold til de her "spilleregler" der er mellem mennesker.. 
Hvornår må man sige sin mening? Hvornår må man ikke? Og hvorfor fortæller, man ikke bare hvad man føler? Hvor længe skal man vente med at sende en sms til ham eller hende den søde, som man egentlig bare har lyst til at snakke med hele tiden? Hvornår må man fortælle at man holder af folk? Og er det ikke altid okey at sige fra?
   Jeg er rigtig god til at flirte, være på og vinde folk med et smil eller en flabet kommentar - Men jeg er  dårlig, til at ikke sige min mening og ikke sige hvad jeg føler.. Og endnu dårligere til at forstå, hvorfor andre ikke også siger hvad de føler. Jeg vil gerne have tingene på det rene.. Altid have sandheder og fakta på forhånd; Så bliver man heller ikke skuffet over hinanden.
Jeg tror, at det til tider skræmmer folk, at jeg er god til at fortælle eller vise hvis jeg holder af dem. Jeg er meget kærlig og har brug for at udtrykke min omsorg med kærtegn. Jeg elsker at give kys og kram og sender masser af '<3' i mine sms'er. - Jeg har førhen følt at jeg ikke fik nok igen af andre, hvis de ikke gjorde det samme.. Men nu har jeg i stedet lært at sætte pris på, når det sker! :) 
- Igen; Jeg kan ikke forvente at andre tænker/handler/føler/reagerer som mig.. Eller at de har overskuddet! Men hvor er det bare LÆKKERT når det så sker at man får et uventet opkald, et kram eller smil eller en sms fra en man tænker på!


Jeg håber at flere mennesker en dag lærer at trække stikket i tide, Sige hvad de føler.. eller ikke føler, Leve et frit liv uden at skulle "Eje" andre og uden stræben på at skulle analysere alt og alle. At tage tiden til sig selv og gøre hvad man føler for. Det gavner i sidste ende alle - For jeg selv er 1000 gange sjovere, når jeg gør hvad jeg vil og ikke hvad der forventes! 
-Derfor elsker jeg også bare at omgive mig med mennesker, der er ærlige om umiddelbare!! Ligesom børn! Man ved hvad de mener, de udtrykker deres glæde og vrede.. Og de sætter pris på de små oplevelser!
Og det er egentlig også min ambition at leve lidt lige så lykkeligt og frit, som man gjorde som barn!


Så glem spillereglerne, sig hvad du føler, send bare den sms afsted som du sikkert har gået og fumlet med hele dagen hvis du tænker på nogen, fortæl hvis det er for meget, sig nej til invitationen hvis du ikke har lyst at komme, husk at nyd andres glæde og succes, sæt dine nærmeste fri, forvent ikke at andre handler som du ønsker og giv slip på alt der ikke gør dig lykkelig! 


<3 NAMASTE og masser af kys og kærlighed <3




Ingen kommentarer:

Send en kommentar