Med Succes kommer.. Mere succes!

Kender I den der følelse af at et uheld sjældent kommer alene?

-Jeg gør!! 

Mobilen løber tør for strøm, bussen kører for næsen af mig, jeg spilder kaffe på min hvide skjorte, jeg har tandpasta på kinden, snubler over fortovet og kommer til sidst i tanke om at jeg har glemt min pung derhjemme. 

.. Eller, jeg taber æg på gulvet, banker hovedet op i køkkenbordet efter jeg har prøvet at gøre det rent, for at opdage at maden på min pande er fuldstændig forbrændt og ikke andet værd end at smide ud.

Det kan selvfølgelig også være de mere alvorlige ting; Man mister sit job, Bliver uvenner med veninden, en man holder af dør, kærlighedslivet går i koks og man får en kæmpe efterregning!

Men til gengæld, Når jeg så rammes af succes, så griber jeg altid chancen og rider på bølgen!! 

- Og tit tror jeg det hele handler om ens eget synspunkt! Hvordan man selv ser verden, er der hvor man ender; Hvis man synes Karma er en Bitch - Så er det nok det du får!! Men hvis du synes Karma egentlig er en ret skøn ting; Lur mig om Karma så ikke lukker op for 'godteposen'! ;)

Vi er alt for hurtige til at glemme et første kys og den fornemmelse det kan give - og endnu bedre;  En venindes kærlige smil, Ros på jobbet, En økonomisk gevinst eller da man fik af vide at drømmelejligheden var din, Succes med træning, friheden ved at rejse, at vinde i Ludo.. Eller noget så simpelt, som kassedrengen i Fakta, der giver dig dine 11 frugter for samme pris som 10, og han siger; "Det er vores hemmelighed! ;)"

Jeg selv har lige fået succes på succes; 

Nye spændende kunder og projekter, et 12-tal til en afsluttende eksamen, mødt nogle nye skønne mennesker og jeg har straks grebet den der "WAUW"-følelse i maven og tror da også på at mine udfordringer, især med min bank, vender til min gevinst og er sikker på, at selvom jeg 110% sikkert banker hovedet ind i emhætten igen i aften; Så har jeg Succes nok til at holde den kørerende! ;)

Derfor; Når du har en succesoplevelse så fang den følelse der giver i kroppen, Brug den kontruktivt og kom igang med alle de projekter, opgaver elle gøremål du har frygtet eller har holdt igen med fordi du er bange for deres outcome.. Din egen instilling er nøglen til succes! 

Karma's not a Bitch; Karma is you!! ;)

Mad, mad, mad!!

Jeg har egentlig haft gang i denne overskrift noget tid..

Mad har altid været en stor del af mit liv - Jeg er en 'skraldespand' og er altid hende, der får kommentaren: "Sender du lige fadet rundt", men jeg er også hende der altid sidder og spiser på billeder fra familiesammenkomster og fester 
- Så selvfølgelig skal jeg have et indlæg om MAD <3

Jeg har dog tænkt rigtig grundigt over, hvad det skulle indenholde.
Jeg er mega egoistisk og gider ikke dele mine lækre opskrifter med jer - Jeg har selv fundet på dem og vil derfor selv se folk nyde maden. :)

Jeg har også spekuleret om, det kunne være relevant at tage fat på det issue at, man efter at have stillet op i Fitness konkurrencer, kan få et helt forkert forhold til mad - Hvor alt stadig vejes på køkkenvægt og kalorier tælles.. Ellers spares, hvis man ved der er en stor middag forude.



Men i bund og grund er mad jo en livskilde; Det er en sundhedsfaktor og det er nødvendighed - Men kan også være vejen til døden..
Og det er egentlig den pointe jeg gerne vil ud med!!

Spis fordi kroppen har brug for det; Ikke fordi du keder dig, er ked af det eller fordi du bare lige må have flødeskumskage nr 3!
Så inden du putter mad i munden, så tænk: Gør det mig lykkelig?
- Hvilket er en filosofi jeg bruger på alt i livet, men det er vist et andet emne! ;)

Jeg har læst rigtig meget om det her med mad - Og jeg er nødt til at komme med et statement jeg sikkert får rigtig mange tæv for: 

DET ER UMULIGT AT LAVE DÉN RIGTIGE DIÆTPLAN!

..Hermed ikke sagt at det er umuligt, at leve sundt - Men alle mennesker er forskellige og det der fungere rigtig godt for nogen, kan føre til sygdom for andre!

Jeg har læst en del om blodtype diæter, som for mig er et rigtig fornuftigt udgangspunkt der tager fat i din biologi og DNA - Og hermed ser, hvad kan din krop reagere godt på.. Og hvad kan gøre det modsatte! Jeg har endvidere selv haft glæde af det efter 3 år med mavesmerter og sjove undersøgelser..

Lægerne tjekkede for diverse sygdomme, allergier, virus og lign. men kunne ikke forklare mig hvorfor jeg til tider bare måtte falde sammen på gulvet, krølle mig sammen og holde på min mave..  Jeg fik derfor afvide at jeg skulle spise sundt!

"Ja!"siger jeg til lægen, "Det er jeg jo godt klar over. Jeg spiser neutral yoghurt til morgenmad og ellers lever jeg generelt af grøntsager og magert kød. Og så drikker jeg udelukkende vand. Så måske du kan give mig nogle tip til hvad jeg gør forkert?" 

Det kunne han ikke, men han mente at der sikkert var noget jeg ikke fortalte.. Så hans råd var: Spis sundt og sov godt! 

Jeg spurgte så ind til blodtype diæten, som jeg på daværende tidspunkt kun havde læst om. "Det hokus pokus skal du holde dig fra! Du bliver syg.."

Hmm.. Jeg tænkte, at jeg nu nok ville give det et forsøg alligevel - Og alt hvad jeg normalt spiste: kylling, peberfrugt, banan, appelsin, avokado og rejer var på ingen måde sundt for min blodtype. 

- Det er sundt for andre ting.. Men ikke min mave! Det gjorde mig syg.

Så jeg begyndte straks at tilrettelægge min kost efter de fødevarer, der skulle have en positiv effekt på min krop - Og efter noget tid gik mine mavesmerter stille og roligt væk!

Jeg er dog heller ikke sikker på at blodtypediæten nødvendig er det rigtige - Men kig på alle de større perspektiver og din egen krop og dens behov. 

Har du brug for blodsukkerregulering, så bland glykæmisk indeks med ind i det - Og har du brug for hjælp i forhold til dine hormoner, kan det gavne at kigge efter fødevarer med planteøstrogener - Bliver du træt af kulhydrater, har du måske glutenallergi og skal Holde dig fra det. Det påvirker dig bare på samme måde som morfin! 

Jeg tror heller ikke på at menneskers kroppe, har udviklet sig lige så hurtigt som industrialiseringen - Så selvom Fast Food er nemt og hurtigt, går det evolutionært FOR hurtigt! Vi er endnu ikke i stand til at nedbryde alle de stoffer, der kommes i maden for at den smager, syner og dufter som vi forventer. 

- Og spiser man mere for nydelsens skyld, med hovedet under armen, så kan det betyde livstruende sygdomme!

Så den rigtige diæt, er altså meget individuel og afhænger af DIN krop - og kan ikke pilles ud af et dameblad eller sammensættes af en person, der ikke har forstand på dit helbred.. Hvilket desværre sker rigtig tit. For ligeså vel som man kan spise til en sygdom, kan man også spise sig ud af rigtig mange sygdomme!

Dette betyder naturligvis også, at vi skal stoppe med at vurdere hinandens madvaner; En ting som jeg selv er rigtig rigtig slem til!! Jeg spørger tit ind til, hvorfor folk har valgt som de har..

Jeg ved jo bare hvordan min krop fungerer og hvor jeg har ekstra behov - Så hvordan kan belære andre om deres kostvaner? Når jeg intet kender til deres baggrund? Deres baggrund for at vælge en fødevare frem for en anden?

Den eneste spisevane jeg dog gerne vil kommentere og fremhæve, er at: SPISE SOM EN ASIAT og LEV LÆNGE!!

- De får grøntsager, krydderier, fisk, Soya produkter, the, planteøstrogener.. Og laver maden selv - Den er ikke Færdigkøbt! 

Det betyder at de har færre tilfælde af hjerte-kar sygdomme - Og kræft!!

 

Det eneste jeg tror man kan konkludere, er ALT MED MÅDE!! 

- For selvfølgelig skal man kunne spise en pizza en søndag på sofaen.. Eller blande slik til en hyggelig fredag aften. Så længe man resten af ugen, spiser for at leve - ikke lever for at spise! ;)

Så overvej DIN situation - Tag dit helbred i egen hånd og sammensæt kosten efter DIT behov.. Bliv inspireret af de undersøgelser, der er gennemlyste og stemmer overens med din sunde fornuft!

- Og lad nu være at spis som alle andre og hop ikke på alt hvad der nu engang er smart i medierne; Go' Kur, Atkinzon, DuKa og hvad det heller alt sammen.! Husk at de er tilpasset, det miljø de er opfundet i - Og så er de til for at tjene penge..

Velbekomme!! ;)

Farmor og Farfar..

Min farmor og farfar har altid været en kæmpe del af mit liv!

Min farmor er min gudmor - Og da jeg var lille, var de mine reserveforældre. 
Jeg var rigtig meget hjemme hos dem, da mine forældre blev skilt mens jeg var lille. Jeg blev boende hos min far, der ved siden af en lille hyperaktiv, meget snaksaglig pige også havde gang i sit firma. 
Så derfor brugte jeg rigtig meget tid hos Farmor og Farfar. 

Min farfar var en rigtig Arbejder! Han var rød, arbejdede som møbelpolstre og havde sit eget værksted hjemme, hvor han selvfølgelig også lavede møbler. Jeg kan huske hvordan der duftede af stof, træ, metal, øl og farfar på hans værksted - Bare tanken får mig til at smile. :)
Min farmor var syerske, men var stoppet med at arbejde. Hun dufter af Nivea, som en farmor skal og er en gudesmuk dame! :) Min far siger tit at jeg er lige så tosset som hende - Det tager jeg nu mest som et kompliment. Hun er nemlig pisse sej!!

Min farfar og jeg havde vores egen verden - Han var min bedste ven! Han havde sat en ekstra saddel på hans cykel, Helt oppe ved styret - Det var min plads. :) 
Vi legede "krokodille" (en leg som kun han og jeg kender) i kælderen, han fortalte røverhistorier som ingen andre kunne, viste mig stolt frem til alle og enhver og vi havde hemmeligheder over i værkstedet, som farmor ikke kendte til.

Min farmor var lidt som en ekstra mor for mig. Hun lavede mine livretter, sørgede for mit tøj, forkælede mig, tog mig på ture rundt i Danmark, spillede spil med mig og syede tøj til mine Barbie'er med mig. 
Hun har troligt taget med til svømning og sad og ventede mens jeg plaskede rundt, cyklet med mig til gymnastik, fodbold, håndbold.. you name it. Og så er hun bare altid på min side, ALTID!!
- Jeg er jo ikke Lille Nønne for ingen ting. 

De havde det smukkeste sommerhus, hvor jeg tilbragte så mange af min somre som muligt. 
Jeg kan stadig dufte grantræerne og det nyslået græs.. Og smage de jordbær og ærter, de havde plantet.. Som jeg Altid spiste mig mæt i! 
Vi cyklede byen rundt - Eller jeg sad ofte bare på sadlen på farfars cykel, eller i cykeltrailer og spiste is; Ja, jeg var en forkælet lille prinsesse! 
Vi var på stranden, spillede mini golf, legede i haven og jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden min farmor og farfar!

I 1995 bliver min farfar meget tragisk og dramatisk kørt over af et tog..
.. Jeg troede aldrig at mit liv skulle blive godt igen! Min bedste ven var død - Og hvad nu med farmor?
Faktisk er jeg nok aldrig kommet over hans død sådan rigtigt. Jeg vil stadig ikke gå over togskinderne på stedet det skete - og længe efter ville jeg slet ikke ind i et tog - Det vil jeg egentlig stadig helst ikke. Jeg tager helst bybussen og lader andre om metroen. Dertil kommer, at jeg har haft mange mareridt om det - Og i det hele taget rigtig mange drømme om ham. 
Jeg har et traume over for sangen; Puff, den magiske drage - der på alle måder minder om den magiske verden jeg havde med min farfar. Jeg kunne tude og tude over teksten; Og den rører mig stadig dybt!

Efter hans død, besluttede politiet at kalde det selvmord; Selvom vi er en del der nægter at tro på det. Men det har selvfølgelig skånet den stakkels togchauffør der kørte ham ned.. 
Dog har det efterladt et tomrum, hos mig især. Jeg vil gerne stille spørgsmål og forholde mig til fakta - Og har derfor brugt mange år og mange spørgsmål på at få det hele til at hænge sammen!

Min farmor var nok den der tog det pænest. Hun flyttede væk, i et mindre hus og fik en ny hverdag på benene. Jeg kom dog stadig troligt og besøgte hende hver eneste uge, selvom det betød lidt af en rejse og meget tidligt op næste morgen for at nå i skole.. Men når man står op til tøj der er varmet i tørretromleren, ostemadder eller risengrød, få redt hår mens der er tændt for morgen-tegnefilm, så er det bare det hele værd. <3
- Og så fik jeg oven i købet det nye Anders And blad med hver morgen til turen hjem. :)
Hun er en stjerne uden lige.. 

Nu er min farmor så begyndt at blive lidt gammel og tosset. Det er selvfølgelig en naturlig ting, men jeg har lyst til at græde når jeg oplever det. Hun er min sidste bedsteforælder - Og hun er mit idol, mit livslys - Så jeg har rigtig svært ved at acceptere at hun bliver ældre. Det betyder at hun en dag skal dø og den tanke kan jeg  SLET SLET IKKE acceptere!! 
- Hvis bare jeg kunne skrue tiden 20 år tilbage, bare EN dag og nyde min farmor og farfar og sommerhuset. Jeg ville fortælle mig selv at det hér, det er Lykke og Kærlighed! Den reneste og fineste slags man kan finde!! 
Men såvel som hun acceptere at jeg er voksen (Eller, jeg hedder nu stadig Lille Nønne og hun siger stadig: "Hvad pynter ikke en rose" når hun ser mig), så må jeg vel også acceptere at det ikke er hendes pligt at tage sig af mig mere.

- Og de har vist også haft rigeligt ballade med mig. Jeg har sat mit hoved fast i mellem træmmerne på deres trappegelænder og faldet igennem et vindue på størrelse med en væg i deres sommerhus, for blot at nævne lidt.. 

Selvom det snart er 18 år siden min farfar døde, huske jeg dagen som var det igår!
Jeg kan slet ikke begribe hvordan min farmor har haft styrken til at leve så længe uden hendes Soulmate, hendes livsledsager, hendes klippe, hendes kærlighed. 
Jeg nærer så dyb respekt for hende, at jeg ikke kan beskrive det med ord!!

Det er to mennesker, der har betydet ufatteligt meget i mit liv og været med til at skabe de værdier jeg har og den person jeg er.. Den første bliver revet ud af mit liv på et splitsekund - Og den anden ser jeg langsomt forsvinde.. Og jeg kan intet gøre ved det! 
- Jo, jeg kan få det bedste ud af de sidste år.. 
Og så kan jeg øve mig i at acceptere at de har levet deres liv og give dem fred! 

Heldigvis har jeg så mange ting i mit liv, der minder  mig og dem og gør dem udødelige.. 
Min farfar lignede Poul Reichardt; Så tro mig jeg er en Sucker for Morten Korch film. ;) 
Alle hans særheder hænger ved i min far, min farbror og i mig..
Min farmor har været rigtig god til at lave fotoalbums, som jeg elsker at kigge i.. Jeg har et mennesker, der uden han ved det, gør mig tryg med min farmors kære sætning; "Hvad pynter ikke en rose"..
Og jeg selv har åbenbart arvet en masse af hendes personlige træk - Hvor heldig er jeg lige? :)

Så uanset hvor voksen jeg bliver, Vil jeg altid være farmor og farfars Lille Nønne.. <3

Når velgørenhed bliver egoistisk..

Jeg synes det er fantastisk at støtte velgørenhedsorganisationer!!

- At have overskud til at hjælpe mennesker eller dyr i nød.. Om man gør det økonomisk eller fysisk; Jeg er stor fan af det! :)

Men der, hvor jeg synes det bliver usmageligt, er når folk eller virksomheder bruger det til at promovere sig selv! Hvor var det lige den uselviske handling blev af? 
Grunden til at denne tanke opstod, var at jeg igår så Go Aften Danmark, hvor Anne Sophia Hermansen vælger, den lidt egoistiske tilgang til velgørenhed, ved at fortælle at hun simpelthen er så træt af det her "Anni og Erik leben fra 00'erne"og derfor har solgt sin Balenciaga taske og skænket pengene til velgørenhed, hvilket i sig selv er en smuk handling...

.. Der i min optik bare er intet værd, når man har behov for at fortælle om det!!

En del virksomheder markedsfører også deres produkter ved hjælp af velgørenhed; Køb de her bind og fyld en skoleklasse med elever i Afrika - Køb den her kildevand og vi giver vand til tørkeramte områder... 

Jeg kan kun opfordre jer alle der har overskuddet til det, at støtte om de formål, der stemmer overens med jeres overbevisninger - Men skal man gøre det for en uselvisk handling; Så gør det og hold det for dig selv og nyd den følelse det giver inden - Ikke den opmærksomhed det kan give udefra! 

Cancer?

I februar 2012 ramlede jeg ind i et meget underligt og hektisk sygdomsforløb. 

For at starte fra begyndelsen, blev jeg sygemeldt med stress symptomer.. 

(Jeg starter et forløb med en dygtig coach, der hjælper mig rigtig meget, samt en PISSE DYGTIG zoneterapeut, der forstår kroppen og dens sammenhæng på en måde, som ingen af lægerne har gjort!  Af hjertet TAK for jeres hjælp!!)

- Men jeg havde også en del andre symptomer, der blev ved at ved med at være der.

Heldigvis er jeg så heldig at have en god og grundig læge, så hun fik taget en masse blodprøver på mig og sendte mig rundt til alle de specialister hun på nogen måde

kunne forbinde med mine symptomer, her iblandt en øre-næse-hals specialist der kiggede lidt på mig; Fandt en knude i min hals og sagde:

"Det er muligvis ingenting eller muligvis lymfecancer, så det skal du lige på hospitalet og få kigget på!"

Undskyld hvad?? Er det muligvis cancer?! Mine tanker begynder at sejle.. Det kan da ikke passe?

Jeg spiser virkelig sundt, lever et meget aktivt liv med masser af træning og jeg ryger ikke og drikker sjældent. 

Jeg går tilbage til min egen læge med denne besked, der på baggrund af dette og mine blodprøver der blandt andet viser uforklarlige lave levertal og manglende D-vitaminer, sætter et større forløb igang.

Jeg starter på Amager Hospital, som jeg faktisk synes er et ret behageligt hospital, hvor jeg helt uvidende bliver udsat for det mest ydmygende jeg har prøvet i mit liv. 

Igen gennemgår jeg en masse undersøgeler - Blandt andet 'Hjemme Fæces test'! .. Jep, det er så klamt som det lyder. 

"Skid i denne papkasse, saml lidt afføring op med den her ske og put det ned i det her rør - luk det godt og send det med posten til os.. fire dage i træk"! OMG - Aldrig har jeg været så ydmyget som første gang jeg stod og gravede i min egen lort, for derefter at spankulere ned af Amagerbrogade med min KÆMPE STORE kuvert der skulles postes!! 

1000 tanker fløj gennem hovedet.. Hvad nu hvis jeg tabte kuverten og den pludselig gik op og der væltede lorteprøver ud? Og jeg var sikker på at alle kunne se at der var afføring i min hånd. Ha ha.. dumt, I know :)

Well, jeg overlever - og møder endelig en lymfelæge på Amager hospital, der bekræfter knuden og de uforklarlige blodprøver og jeg bliver derfor henvist til hæmatologisk afdeling på Rigshopitalet. 

- Dette er afdelingen for folk med blodsygdomme (LÆS: cancer).

Jeg møder igen en meget grundig læge, der henstiller mig til CT og MR scanninger - Og samtidig til deres gynækologiske afdeling da jeg oven i det hele heller ikke havde fået min menstruation i 1 års tid. 

Jeg får en fin folder, det hele lyder meget nemt og uskyldigt og møder op, med min far under armen på dagen for de her scanninger - Og hvis jeg ikke følte mig syg, Så blev jeg det!!

Jeg skulle ligge i en seng - med en nål i armen, under en dyne uden at snakke eller bevæge mig, mens jeg fik sprøjtet væske ind gennem nålen og skulle drikke noget gennemlysningsvæske, hvor de ellers havde pimpet min "drink" op i et flot stort papbæger med sugerør i bedste Mc Donalds stil.. Derefter kom jeg dog ind i en kæmpe scanner, der mest af alt mindede om en rumraket - Wow!

Jeg bruger et helt forår, sommer og efterår på de her forløb og med at gå i en uvished om jeg har cancer - Og det må være noget nær det hårdeste jeg har prøvet!

De finder heldigvis ud af, at der ikke er udbredt cancer i min krop - Hvilket tager mig meget lang tid at forstå.. Blandt andet fordi, de havde skrevet forkert i min journal; Og gav mig svaret: "Der er ingen cancer i din højre skulder!"

- Nej, det havde jeg sku da heller ikke forestillet mig, da det er halsen den er gal med???? 

Jeg måtte ringe mange gange til Rigshospitalet og læse rigtig meget information på nettet, før jeg kunne forstå at de ville have set hvis der var noget unormalt nogensteder i min krop under scanningerne. 

..I mellemtiden er jeg hos gynækologen på Riget, der fortæller mig at jeg har PCO. Beskeden jeg får er, at; Jeg laver ikke selv ægløsning, så det bliver nok meget svært for mig at blive gravid!

Men det er altså forklaringen på en del af de symptomer jeg har haft.

Her begynder jeg lidt at tænke at nu stopper legen fandeme.. Stress, Cancer, PCO - Hvad bliver det næste??

I forhold til halsen, bliver sendt videre til en hals specialist på Riget. Her får jeg taget vævsprøver med VERDENS STØRSTE SPRØJTE. Jeg lyver ikke, når jeg siger at han stikker en noget nær en 30cm lang nål ind i knuden og begynder at prøve at suge/pumpe væv ud.. Av!

Her mener de, at det er en spytkirtel med en sten i og jeg bliver henvist til sygehus nr 3, Hillerød.. Her må vi være henne omkring oktober. 

- Og her møder jeg endelig lidt forløsning! En fantastisk læge der siger til mig; "Jeg kan fandeme godt forstå, hvis du har haft et lorte år!! Gået rundt i uvisheden med cancer!! Det må være som at se sit eget liv gå i stå!! Det ville jeg også havde været slået helt ud af!"

Jeg stortuder ham op i ansigtet, fordi jeg er så glad for at der endelig er nogen i det her sygehusvæsen der forstår at de beskeder, man giver patienter, rent faktisk har en påvirkning - At mit år på alle måder, har været påvirket af den her uvished om hvad jeg fejler.. og hvad der skulle ske!

Han fortæller mig, at med et mindre indgreb kan de tage den ud og grundet alt det jeg har været igennem - og sikkert mine tårer - vil de gøre alt for at få en tid til mig inden året er omme. 

Og rigtig nok; d. 21. november får jeg opereret den ud!! 

Jeg er fysisk nok ikke meget mere end 1 gr lettere.. Men psykisk?! Det føles som et bjerg, der er taget af mine skuldre!

Og selve operationen og narkosen, Thumbs up!! Det gik forrygende, alle læger var søde og jeg var ret tosset med narkosen og medicinen; Hold op man sov godt!! ;)

Jeg sidder nu i januar måned og har netop været til opfølgning på riget med min PCO - Og har fået afvide at mine hormontal og blodprøver på nuværende tidspunkt er normale nu og jeg selv burde kunne blive gravid, hvis jeg lever et sundt liv og passer på mig selv!! 

-Jeg ved egentlig ikke om jeg skal grine eller græde! 

Jeg tror på at jeg er blevet udsat alt det her, fordi jeg er stærk nok til at klare det - Hellere mig end en person, der ikke ville kunne!!

Jeg er så pisse taknemmelig for at starte 2013 uden stress, uden cancer eller ventende operationer og tilsyneladende uden PCO symptomer.

Uanset hvor ubehageligt, tarveligt og uretfærdigt jeg synes 2012 har været, ville jeg ikke være foruden det.

De mennesker jeg har mødt gennem forløbet - De timer jeg bare lå i en hospitals seng uden at måtte tale eller bevæge mig og bare lyttede til alle de ting min elskede far havde på hjerte - De sindsyge, specielle oplevelser og undersøgelser jeg har oplevet - Den viden jeg har fået - Den støtte jeg har oplevet fra mine skønne venner/vinderinder og familie - Og alt den STYRKE jeg har fået; Det kan ikke byttes for noget i verden!!

TAK til alle de grundige læger jeg har mødt på min vej - Tak for at tage det hele seriøst og udelukke Alle tænkelige sygdomme! 

Jeg vil rigtig gerne takke min far for at være ved min side gennem alle de kedelige undersøgelser.. som vi dog fik vendt til sjove oplevelser! 

For at være der fysisk og psykisk, gøre tingene lidt sjovere med yoghurt og autocamper, for at give mig ro i sjælen og støtte mig i ALT der måtte ske i mit liv ( OG tro mig, det er IKKE så lidt!!) 

Jeg har aldrig mødt en mand med din styrke, din hengivenhed og din evne til at få mig til at føle at selv hvis jeg havde kræft og aldrig kunne give dig et barnebarn; Så var jeg stadig lige så pisse fantastisk i dine øjne! 

TAK for at være den bedste far og den bedste ven en datter kunne ønske sig!

TAK til min skønne Papmor, der Altid går ind i mine kampe som var det hendes egne - Og insisterer på at jeg skal til Zoneterapeut. ;)

Og TAK til min farfar, for at være min skytsengel gennem alt det her!! 

Du har været i mine drømme gennem hele forløbet og jeg er sikker på at det var for at fortælle mig at jeg ikke var alene <3

- Nu vil jeg gå ud og leve resten af mit liv en masse oplevelser rigere, fyldt op med taknemmelighed over mit helbred og mine nærmeste - Fuldstændig fyldt op med kærlighed.. Også til livet! 

Watch out World.... I'm baaack!!!